Penny fylder 2 år

Stop op og lad tiden stå stille et øjeblik

CalaArt

 

Vi er så gode til, at have travlt i dagens Danmark. Der stilles højere og højere krav til os som mennesker. Både i erhvervslivet, når man skal uddanne sig, men også som forældre. Men hvor gode er vi egentlig til, at stoppe op og bare nyde nuet og tømme hovedet for tanker og være til stede?

Vi glemmer alt for ofte, at nyde de små gratis glæder vi har her i livet. Hvor tit går vi ned til vandet med en picnic kurv og nyder solnedgangen med vores familie og dem vi holder af? Hvor tit stopper vi op, en sommer aften i haven og lytter til fuglenes sidste sang inden solen forsvinder? Hvor tit, går vi ud i regnen med vores børn og nyder nuet sammen med dem og hopper i vandpytter?

Jeg glemmer alt for ofte, hvor lidt der skulle til, at imponere mig som barn og nyder virkelig de øjeblikke nu, hvor jeg kan se hvor begejstret min datter bliver for, at se noget nyt. Det er ikke noget jeg selv lægger mærke til, før hun gør mig opmærksom på det. For jeg har jo set den ting 1000 vis af gange og er ikke så let at imponere.

Istedet for, at gå forbi, burde man nogle gange, se verden fra børnehøjde og lade alle sine sanser få frit spil, som de havde engang.
Jeg har fået øjnene op for en helt anden verden med min datter i hånden og bliver mindet om, hvordan jeg selv engang så på verden med store nysgerrige øjne.
Der skal virkelig meget lidt til, at glæde min datter og gøre hende overlykkelig for nye ting – det kan være alt fra en fugl, et træ, til en vandingsmaskine på marken. Hun minder mig om, alle de fantastiske ting her i livet, som vi er omgivet af og hvor stor en gave livet er.  Sammen skal vi erobre hele verden <3

CalaArt-9560 CalaArt-9559

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Penny fylder 2 år