Skyr med havtorn

Skyr med havtorn

imageJeg har længe ville prøve, at smage havtorn, da det efterhånden bliver brugt alle steder. Men jeg har aldrig set det i supermarkederne eller ude i naturen. Jeg har i hvert fald ikke været opmærksom på det, hvis jeg er stødt ind i den på en af mine gåture ved vesterhavet.

Men så forleden i Brugsen, fandt jeg havtorn på frost fra Coop. Jeg kunne ikke skjule min begejstring og hoppede glad op og ned med posen i hånden foran køledisken – ENDELIG!

Mit første møde med havtorn var med blandet følelser. Efter at have smagt på et bær, må jeg ærligt indrømme, at jeg var en smule skuffet. Det er et utrolig surt bær og det er meget kraftfuldt i smagen. Men heldigvis gav jeg ikke op så let og tænkte, at det måtte man kunne få noget godt ud af alligevel og ganske rigtigt – nu er jeg fan! Det er et fuldstændig fantastisk bær, at blande med noget sødt, da det både er surt og bittert. Opskriften på Skyr og havtorn er neden for.


 

Skyr med vanilje og havtorn:

  • 4 dl økologisk skyr
  • 1 tsk økologisk vaniljepulver fra Urtekram
  • 1 dl. Havtorn – gem en lille håndfuld til pynt

Blend havtorn i en minihakker, så du får en fin ensartet masse, gem en lille håndfuld til at pynte med.  Bland vanilje og skyr godt sammen og put skyren ned i en sprøjtepose. Her efter fylder du skiftevis skyr og havtorn i et glas. Til sidst pynter du med hele havtorn bær og evt lidt citron oregane eller mynte. 

Velbekomme

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skyr med havtorn